Kirkens historie
Den lille beskedne, men idylliske Dommerby kirke
er i sin tid bygget på en bakke mellem den nu udtørrede Tastum sø
og Skive Fjord. En bakke kaldtes da en dunge - deraf navnet
dungerby - der senere gennem årene blev til Dommerby. Kirken er
bygget af tilhugget kamp- og munkesten omkring år 1200 - i den
senromanske tid hvorfra der kun findes 2 sådanne landsbykirker i
Viborg amt - nemlig Dommerby og Testrup.
Som kirken er i dag er det kun den hvidkalkede
nord side der står urørt. Sydsiden og apsis er blevet skalmuret med
røde teglsten i 1880 på grund af muren var skørnet af sol og vind.
Våbenhuset er bygget i 1911 uden om et daværende, der derved blev
udvidet med 1 alen.
Klokken der hænger i en klokketabel ved vestgavlen er støbt i
1514 og bærer indskriften "Jesus Nararenus rex indeorum".
Støbemesteren er ukendt, men er vistnok den samme, som omtrent
samtidig støbte Højslev Kirkes klokke.
Kirkens kvadermurede alterbord er dækket af paneler fra midten
af 1700-tallet med samtidige malerier der forestiller
mannasamlingen og moses der slår vand af klippen. Den trefjøjede
altertavle, der i sinkerne er fra 1500-tallet har malerier fra
samme tid som alterbordsforsiden - forestillende nadveren med Moses
og Aron på sidefløjene.
Et sæt malerier fra 1858 - korsfæstelsen Lukas og
Johannes der hænger nede i skibet var fra 1858 til 1928 anbragt som
altertavle foran den nuværende.
Kalken er et smukt sølvarbejde fra 1300-tallet. De to store
lysestager af messingblik er købt i 1712 af provst Christian
Erichsøn. Døbefondens fod er omhugget i 1876 mens dåbsfadet
der er sydtysk med Habsburgernes våben . Sehested og Gyldenstierne
er fra 1575. Den enkle prædikestol fra 1751 har malerier svarende
til altertavlens. Malerierne forestiller evangelister og apostle. I
1978 anskaffedes et nyt orgel til kirken, der hidtil havde været
orgelløs. Dog havde der de sidste 30 år været benyttet et lille
harmonium.
